facebook share
17. SEPTEMBER 2022 Nyheder

Distrikt Midts kilometerkonkurrence 2022 afvikles i perioden lørdag den 2. april til lørdag den 24. september.

Registrering af kilometerstand såvel ved opstart som ved afslutning kan ske ved manuel aflæsning eller ved online registrering.

Manuel aflæsning af din kilometerstand ved afslutning er muligt hos Cap’s MC lørdag den 24. september i tidsrummet klokken 10.00 – 13.00.

Online aflæsning af din kilometerstand ved afslutning er også muligt via nedenstående formular mellem den 17. september og den 24. september - begge dage inklusiv.

BEMÆRK: For at undgå snyd skal du tage billeddokumentation af din nummerplade/registreringsnummer og din kilometersstand, som du skal kunne fremsende til os, hvis du bliver vinder af konkurrencen.

Formular: https://forms.gle/aPy3qqu5NBAq2h526

Betingelser for Distrikt 5 Midts kilometerkonkurrence

Ansvar: Næstformanden i Harley Davidson Club of Denmark - Distrikt 5, Midt er ansvarlig for distriktets kilometerkonkurrence.

Deltagelse: Deltagelse er betinget af tilmelding og registrering i forbindelse med sæsonstart og sæsonafslutning.

Alle medlemmer af Harley Davidson Club of Denmark – Distrikt 5, Midt kan deltage med én indregistreret Harley Davidson.

Periode: Kilometerkonkurrencen afholdes i perioden fra sæsonstart til sæsonafslutning, benævnt køresæsonen. Defineret som fra og med dagen for sæsonstart til og med dagen for sæsonafslutning hos forhandlerne. Alternativt den af distriktsbestyrelsens udmeldte dag for henholdsvis sæsonstart og/eller sæsonafslutning.

Tilmelding/registrering: For deltagelse skal man i forbindelse med sæsonstart tilmelde sig med for- og efternavn, medlemsnummer, telefonnummer, dokumentation af kilometerstand og nummerplade på den Harley Davidson man deltager med, samt hvilken kategori man deltager i og om ens Harley Davidson viser kilometer eller Miles.

Ved sæsonafslutning er det samme procedure.

Distriktsbestyrelsen fastlægger såvel procedurerne som perioderne for registrering ved sæsonstart og sæsonafslutning.

Kategorier: Der kan deltages i tre kategorier:

  • Old School – hvilket er defineret som en Harley Davidson model Shovelhead eller ældre

  • Kvinde – hvilket er defineret ved et personnummer der ender på et lige tal

  • Mand - hvilket er defineret ved et personnummer der ender på et ulige tal

Der kan alene deltages i én kategori, som vælges ved sæsonstart. Der kåres længstkørende i hver af kategorierne.

I forbindelse med årets konkurrence kan distriktsbestyrelsen vedtage, at kåre det medlem i den samlede konkurrence, der har kørt færrest kilometer.

Skift af Harley Davidson: Skifter man sin Harley Davidson ud i køresæsonen, kan man fortsat deltage i konkurrencen. Det kræver blot, at samtidigt med man tilmelder sin nye Harley Davidson afmelder man sin gamle Harley Davidson.

Således at ved tilmelding af sin nye Harley Davidson med dokumentation af opstart kilometerstand og nummerplade afmeldes samtidigt den gamle Harley Davidson med dokumentation af slut kilometerstand og nummerplade. Man kan ikke deltage med to Harley Davidsoner på samme tid.

Ved opgørelse sammentælles antal kørte kilometer på den gamle Harley Davidson fra sæsonstart til skiftedag med antal kørte kilometer på den nye Harley Davidson fra skiftedag til sæsonafslutning.

Tvivlsspørgsmål/tvist/uoverensstemmelse: Eventuelle tvivlsspørgsmål/tvister/uoverensstemmelser indgives til og afgøres af distriktsbestyrelsen.