01
01
01
01
01
01
HARLEY-DAVIDSON CLUB OF DENMARK
distrikt 5, Midt
hdcm.dk / Nyheder i dist. Midt / 2019 / Motorlære i Autogalleriet Herning onsdag den 16. januar 2019

Motorlære i Autogalleriet Herning onsdag den 16. januar 2019

Tilbage

Det var en af de dage, hvor vi kunne glæde os over, husene er hule. Det regnede i den grad, men heldigvis var der lunt og tørt i Autogalleriet Herning. Som var målet for motorlære i januar.

Kaj Kirkegaard fra Autogalleriet bød velkommen og viste indenfor i deres imponerende mødelokale. Vi blev bænket og mens vi nød lidt godt smørrebrød, fortalte Kaj Kirkegaard om tilblivelse og historien om Autogalleriet Herning, inden vi blev sluppet løs i de 5 haller, som Autogalleriet råder over.

 

Autogalleriet Herning er en af Nordeuropas største samling af privatejede veteranbiler, sportsvogne, klassiske biler, liebhaverbiler – eller som Kaj udtrykte det, du skal have en seværdig bil, for at være medlem. De er 216 medlemmer denne vinterdag i januar, som har en sådan bil, forskellige typer og med en aldersfordeling fra starten af 20’erne til over de 80 år.

 

Samlet var der mere end 100 seværdige biler, hertil et par håndfulde MC’er, som var opstallet for vinteren og en større samling af modelbiler i skala 1:18. Så der var rigeligt at kigge på for os 15 medlemmer, som kigge indenom denne våde aften. Autogalleriet er i øvrigt åbent for publikum hver lørdag og søndag.

SE ALLE BILLEDERNE HER